Gratis konsulenthjælp til et samskabende forældresamarbejde

Konsulentbistand kan bookes i maj, juni, august og september 2023 af alle københavnske folkeskoler. Det er projektleder Kirsten Birk Lassen der står for møderne.

Skriv og book en tid på kirsten@skole-foraeldre-kbh.dk

Børnehaveklasseleder-team:

Med afsæt i samskabelsesmodellen drøftes og planlægges udvalgt samskabelsesarena (1 time formiddag eller eftermiddag):

Teamet har forud for mødet udvalget en samskabelsesarena de vil arbejde med. Dynamikker og processer i det at facilitere dannende og inkluderende fællesskaber drøftes og med afsæt i samskabelsesmodellens tre principper, gennemgås eksempler og initiativer der fremmer samskabelsen i den udvalgte arena. Derudover sætter vi fokus på hvilke tegn man i arenaen ønsker at kigge efter og dermed hvad teamet efterfølgende ønsker at evaluere på. Vi slutter af med sammen at samle op på drøftelser og den råskitse for program, aktiviteter og kommunikation der er ved at tage form.   

Skolebestyrelsen:

Formulere princip for samskabende forældresamarbejde (1,5 time – aften):

Skolebestyrelsen præsenteres for dynamikker i et dannende og inkluderende fællesskab og samskabelsesmodellen tre principper gennemgås. På den baggrund og med et samskabende tilgang til skole-hjem samarbejdet drøfter og reflekterer skolebestyrelsen over:

  • Hvad der skal kendetegne forældresamarbejdet og den måde skolen involverer og faciliterer samarbejder med forældrene
  • Særlige opmærksomhedspunkter i det inkluderende forældresamarbejde – herunder eventuelle udvalgte arenaer
  • Videre plan i forhold til at få involveret relevante aktører og besluttet et princip for skolens samskabende forældresamarbejde