De nye principper - virker de?

De nye principper - virker de?

Folkeskolereformen har stillet krav om at nytænke mange områder i skolens hverdag. Skolebestyrelsens rolle i dette arbejde har været at sammensætte brugbare og overordnede principper for alle de nye tiltag.

Folkeskolereformen har stillet krav om, og givet rigelig mulighed for, at nytænke mange områder i skolens hverdag; læringsmål, understøttende undervisning, bevægelse i undervisningen, faglig fordybelse m.v. Skolebestyrelsens centrale rolle i dette arbejde de sidste par år har været at sammensætte brugbare og overordnede principper for alle de nye tiltag. Det er en stor mundfuld!

Om I er færdige med at vedtage principper på skolerne eller stadig er i gang, er det vigtigt at huske, at arbejdet med principperne ikke stopper, når de er godkendt i skolebestyrelsen. Det er meget vigtigt, at I i skolebestyrelserne følger op på, hvordan principperne virker i dagligdagen. Overholdes principperne? Kan I ud fra jeres principper vurderes, hvordan arbejdet med skolereformen skrider frem – eller skal I revidere principperne?

 

Skole og Forældre har en god side, hvor I kan søge inspiration til udvikling og implementering af principper generelt og få inspiration indenfor de konkrete principemner: http://www.skole-foraeldre.dk/artikel/principper

Udgivet den

30. juni 2015

af

ik

Læs også

23.01.17
Tilmeldingen til forårskurset er åben
Skole og Forældre København sætter fokus på antimobning og klassefællesskaber og inviterer derfor DIG til forårskursus. Tilmeld dig nu!
27.05.16
Slides fra Forårskurset 2016
Skole og Forældre København har holdt forårskursus om Understøttende Undervisning. Gik du glip af kurset? Så kan du finde materialet her.