Hvem er vi?

Hvem er vi?

Her kan du læse nærmere om Skole og Forældre København som forening

Skole og Forældre København er en lokalafdeling af Skole og Forældre, som er en landsforening for forældre i folkeskolen. I Skole og Forældre København samler vi alle skolebestyrelsesmedlemmer og forældre på folkeskolerne i Københavns Kommune. 

Vores arbejde er todelt. Dels understøtter vi de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer i deres arbejde med kurser, nyhedsbreve, et trykt blad, information mm. Dels varetager vi skolebørnenes forældres interesser i forhold til politikere og forvaltning i Københavns Kommune.

Hvert år afholder vi i københavnsafdelingen et forårs- og et efterårskursus for medlemmerne, hvor vi sætter fokus på et aktuelt emne, der rører sig i folkeskolerne. Her får vi besøg af oplægsholdere, som kan give relevant viden samt redskaber til videre arbejde i skolebestyrelserne.

I øjeblikket har vi i Skole og Forældre København øget fokus på skole/hjem-samarbejdet. Vi ønsker at ruste skolerne til at blive bedre til at inddrage forældrene i elevernes skolegang, da dette kan fremme det enkelte barns læring og trivsel.

Vi deltager desuden i det hele taget bredt til uddannelsen af skolebestyrelsesmedlemmerne og bidrager generelt til udviklingen af folkeskolerne i København. 

Bestyrelsen i Skole og Forældre København består af 9 frivillige medlemmer, som alle har børn i den københavnske folkeskole. Der afholdes månedlige bestyrelsesmøder, hvor bestyrelsen samles og drøfter samt tager beslutninger om aktuelle begivenheder i den københavnske folkeskole. Desuden deltager vi i en række arbejdsgrupper og møder med forvaltningen og holder møder med politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget.

Alle skoler i Københavns Kommune er medlemmer af Skole og Forældre. Skolerne betaler årligt et kontingent på 6-8.000 kr afhængig af skolens størrelse. Kontingentet går primært til Landsforeningen, som også er med til at uddanne og holde skolebestyrelserne up to date i form af bladet ”Skolebørn”, kurser, nyhedsbreve etc. Ud over det, driver de forældrerådgivningen og skolebestyrelsesrådgivningen. Københavnsafdelingen modtager årligt et beløb fra Københavns kommune til at uddanne skolebestyrelsesmedlemmer og til sekretariat. Alle ud over vores studentermedhjælper arbejder frivilligt og ulønnet.

 

Senest opdateret den

4. september 2017

af

ik

Læs også

27.02.15
Kalender
Følg med i Skole og Forældre Københavns aktiviteter
20.10.16
Indkaldelse til generalforsamling 2016
Hermed følger indkaldelsen til Skole og Forældre Københavns generalforsamling 2016