Folkeskolen. Det naturlige førstevalg

Folkeskolen. Det naturlige førstevalg

Privatskoler er et gode, men frekvensen må ikke være for høj

Skole og Forældre København er glad for mangfoldigheden af folkeskole, privat- og friskoler. Det er godt, at forældrene har mulighed for at vælge en skole i forhold til politisk eller religiøst ståsted eller med en speciel pædagogik. Det er også fint med skoler med løsere rammer, der har mulighed for at eksperimentere mere.

 

Imidlertid er det et problem, hvis den store majoritet af børnene ikke går i den lokale folkeskole eller hvis det er bestemte grupperinger, der går på den enkelte privatskole. Det modsatte er nødvendigt for at sikre sammenhængskraften i det danske samfund. Det er vigtigt, at de forskellige samfundsgrupperinger møder hinanden. Og det gør de i folkeskolen. Det er en styrke for børnene, som vokser op til et globalt samfund, at de kender mange forskellige kulturer og mange måder at leve på.

 

Den lokale folkeskole har sin store styrke i netop at være lokal. Her møder børn og forældre hinanden både i de lokale forretninger og fritidsaktiviteter og netop også i folkeskolen. Børnene skal ikke være særlig store før de selv kan gå eller cykle hen til kammeraterne, så legeaftaler er lettere.

 

Derfor er det vigtigt, at folkeskolen kan konkurrere med privatskolerne både fagligt og socialt. Og derfor skal folkeskolen være det naturlige førstevalg og dermed skal privatskolefrekvensen være langt lavere end de ca. 25%, den er i dag.

Senest opdateret den

17. april 2018

af

ik

Læs også

21.10.16
Find bilag til generalforsamlingen 2016
Her kan du finde bilag til Skole og Forældre Københavns generalforsamling 2016
24.10.15
Bilag til generalforsamlingen 2015
Her kan du finde bilag til generalforsamlingen 2015